Til Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe

Gave i forbindelse med højtideligheden i anledning af Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe 2.s 50-års regeringsjubilæum

På vegne af det færøske Lagting, det færøske Landsstyre og hele det færøske folk er det os en ære at ønske Hendes Kongelige Højhed hjertelig tillykke i anledning af højtideligholdelsen af 50-års regeringsjubilæet. Som gave overrækker Færøerne Hendes Kongelige Højhed de første 50 planter af pilearten Salix arctica – Arktisk pil –, som skal plantes på Koltur i forbindelse med, at øen Koltur bliver Færøernes første naturpark. Naturparken er en betydningsfuld del af det store kulturhistoriske og naturhistoriske projekt, som Det færøske Nationalmuseum –Tjóðsavnið – arbejder med. Naturen har overmåde stor betydning for alles tilværelse og livskvalitet. Det færøske Nationalmuseum – Tjóðsavnið – vil med Koltursplanen belyse, hvor betydningsfuldt det er at bevare og styrke den natur, som vi alle er en del af og lever i, således at vore efterkommere får mulighed for at opleve naturens mangfoldighed og rigdom.

Med højagtelse

Undirskrift hjá Jógvan á Lakjuni
Jógvan á Lakjuni
Løgtingsformaður
Undirskrift hjá Bárður á Steig Nielsen
Bárður á Steig Nielsen
Løgmaður

Koltur

Koltur er Færøernes mindste bebyggede ø. Koltur ligger mod vest centralt i den færøske øgruppe. Der er to fjelde på øen “Uppi á Oyggj” 478 m og “Fjallið” 101 m, sidstnævnte er Færøernes laveste. Vestsiden er stejl og består hovedsaglig af fuglebjerge, mens østsiden er mere varieret med bl.a. sandstrand, havn og bebyggelse. Arkæologiske undersøgelser viser, at Koltur har været bebygget siden vikingetiden.

Bygden på øen består af to bydele eller “býlingar”: “Heimi í Húsi” og “Norðri í Gerði”. Øens beboere har gennem tiderne været begunstigede med mange ressourcer, der gav gode betingelser for fiskeri og fuglefangst, samt en indmark, som var velegnet til dyrkning af korn. Da folketallet var på det højeste, boede flere end 40 mennesker fast på øen, fordelt på fire gårde. Efter anden verdenskrig begyndte folketallet på øen at falde. Fra 1990’erne og frem til 2013 var øen kun beboet af én familie, som fæstede hele øen.

Image From Rawpixel Id 2329896 Jpeg (1)

Færøerne og Koltur havde efter istiden så godt som intet dyre- og planteliv. De arter, som findes på øerne, er kommet igennem de sidste titusind år. De plante- og dyrearter, som vi finder på Færøerne, er oprindeligt fra andre områder, og igennem flere tusinde år har naturen udviklet sig til den, som vi ser i dag. Inden der kom mennesker til øerne, blev plantefrø båret af fugle og med vinden, eller frøene kom drivende på havet.

Efterhånden voksede en mangfoldig natur frem med blandt andet hedelyng, bregner, ene og pilearter. I modsætning til fastlandet, hvor diversiteten er meget høj med regelmæssig tilførsel af arter, er der gået lang tid imellem, at nye arter naturligt er kommet til øerne. Da mennesker kom til Færøerne, blev der hurtigt indført flere nye arter, som så også spredte sig i naturen.

2014 06 Koltur Savnlandsins Martin.Fo 120
PXL 20210722 200845280

Billede fra fjeldet Klubbin på øen Kunoy. Her ses en mangfoldighed af plantearter, som får lov at vokse frit. Området er ikke tilgængeligt for får eller andre kreaturer. Især den arktiske pil ses tydeligt mellem arterne.

    Naturområder og naturreservat

    På Koltur vil der blive etableret et naturområde med oprindelig vækst. Større græssende dyr er ikke en del af Færøernes oprindelige natur, og derfor vil et af museets inititativer være, at græsningen skal ophøre i naturområdet. Undersøgelser af fortidens planter viser, at plantevæksten ændredes omkring vikingetiden.

    Forskelligartet vækst, som før var almindelig, findes nu kun på særligt stejle og ufremkommelige områder. Det er derfor af stor betydning for museet at kunne arbejde med et område, hvor naturen skal genetableres, så den fremstår som den var før menneskelig påvirkning, mens naturlig succession vil finde sted uden indgreb i andre områder.

    I forbindelse med H.M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum giver Færøerne H.M. Dronningen en gave i form af 50 af de første planter af pilearten Salix arctica – arktisk pil –, som sammen med andre plantearter, skal plantes i det område, hvor naturen skal genetableres. Et simpelt system af gangstier vil give folk mulighed for på nært hold at opleve, hvordan færøsk natur var inden den blev påvirket af mennesker.

    Pílur Glas 07

    Det første område på Koltur, som skal beplantes er markeret i det lille rektangel på billedet. Ud af de 10-15 forskellige arter, der skal udplantes, er hjemmehørende pil en vigtig del af udplantningen, og specielt den arktiske pil vil blive foretrukket. Planterne kan forventes at sprede sig til det store område markeret på billedet.

    Beplantning 04

    Naturprojekterne i Koltursplanen er et vigtigt skridt for Færøerne på vejen mod at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, ikke mindst set i lyset af, at FN har erklæret, at dette årti skal sætte fokus på genoprettelse af beskadigede økosystemer. Genoprettede økosystemer modvirker klimaforandringerne samtidig med, at de bevarer og beskytter biodiversiteten.

    Med reetableringen af vegetation øges mangfoldigheden i naturen, da områderne vokser, hvor dyre- og planteliv trives. Terrænet bliver stærkere, fordi planterødderne holder jorden fast og modvirker jordskred. Bevarelse og genetablering af vådområder sikrer, at kuldioxid fortsat er bundet i jorden, og at nye områder igen begynder at optage kuldioxid. På Koltur findes vådområder. Ved at bevare de nuværende vådområder kan naturen på Koltur være med til at mindske følgerne af klimaforandringerne

    Pilearterne på Færøerne

    Mange af de plantearter, som var udbredte på Færøerne før landnám, er i dag truede, og findes f.eks. ikke længere på Koltur. Flere af de truede plantearter er egnede til udplantning på øen, men det er pilearter (Salix), som er af særlig interesse. Udplantningen af hjemmehørende pilearter vil resultere i flere typer af levesteder og rigere mangfoldighed på Færøerne. Der findes fire arter af hjemmehørende pile på Færøerne.

    Arktiskur pílur (Salix arctica)

    Er en meget sjælden pil på Færøerne, som næsten er forsvundet, efter at fårene blev udbredt på Færøerne. Den vokser i særlige ufremkommelige områder, hvor får og andre kreaturer ikke kan komme til. Koltursprojektet vil i stor grad anvende Salix arctica på Koltur. På denne måde vil projektet medvirke til, at denne pileart igen kan blive udbredt på Færøerne. Salix arctica er et godt valg for Koltur, da den er fundet på andre småøer, og derfor forventes den at kunne trives godt i den salte havluft.

    Astrid Andreasen Arktiskpilur

    Loðpílur (Salix lanata)

    Er en sjælden krybende busk, som kun vokser i områder, som ikke er tilgængelige for får.

    Astrid Andreasen Loðpilur

    Pálmapílur (Salix phylicifolia)

    Har været på Færøerne før landnám, skriver Rasmus Rasmussen i Fróðskaparrit fra 1953. Den er fundet 1-2 m. under jorden, både grene med bark og synlige bladmængder.

    Astrid Andreasen Palmapilur

    Urtapílur (Salix herbacea)

    Er den eneste af pilearterne, der forekommer ofte på Færøerne. Med krybende grene under jorden vokser den mange steder i de færøske fjelde. Den er en vigtig og stabiliserende komponent for jorden, som forhindrer erosion og forbedrer vilkårene for andre arter.

    Astrid Andreasen Urtapilur

    Naturen dokumenteres

    I 2019 besluttede museets biologer at registrere naturen på Koltur. De indså hurtigt, at øen besidder en hel del forskellige naturtyper. Alt fra utilgængelige hylder med frodig urtevækst, vejrbidte og tæt græssede flader med engelskgræs, lundeland med rødvingel, stenstrand med tidevandspytter, vandløb og mere. Med hjælp fra studerende på universitetet satte de fælder ud til insekter, mejere m.m.

    En bevilling fra Aage V. Jensens Fonde i 2021 har gjort det muligt for museet at påbegynde en systematisk indsats for at dokumentere biodiversiteten på Koltur. Allerede nu ses spændende resultater med bl.a. 48 plante- og dyrearter, som nu er blevet føjet til de 268 arter, som før 2019 var registreret på Koltur. Derudover kommer også en møgbilleart, som tidligere ikke har været registreret på Færøerne. Resultaterne af dette arbejde vil danne grundlag for monitering af økosystemet samt genetablering af natur og formidling. Om to-tre år, når biodiversiteten er tilfredsstillende dokumenteret, vil museet tillade ændringer fra dagens tilstand.

    IMG 20210603 130110
    Bitið Óbitið

    (1) Naturen som den forventes at have set ud før landnámstid for 1100 år siden, (2) Vegetation påvirket af får og andre husdyr, (3) Med en reetablering er sigtet at bringe naturen tilbage til sin oprindelige tilstand

      Helhedsplan for Koltur

      I 2018 påbegyndte Tjóðsavnið sammen med rådgivere at udvikle værende helhedsplan for Koltur med Koltursplanen fra 2014 som grundlag.

      Ud over at fremhæve Kolturs materielle- og immaterielle kulturarv er det helhedsplanens sigte også at skabe en naturhistorisk fortælling om Færøerne.

      Indledningsvis deles øen i et naturområde og et kulturområde. Størstedelen af øen skal danne grundlag for videnskabelige studier af biodiversitet og økosystemet, samt museets arbejde med at formidle Færøernes natur. Kulturlandskabet – hovedsagligt indmarken, tilstødende udmark og “býlingar” bevares og indgår i fortællingen om landbrugssamfundet i det 19. århundrede og det moderne samfund, der på Færøerne slår igennem i første halvdel af det 20. århundrede.

      Koltur Plan 03 02

      1.  Naturlandskap

      2. Kulturlandskap

      3. Indmarken

        Formidling og forskning af naturen

        Koltursplanen giver færinger og besøgende fra andre lande, en ny måde hvorpå de kan komme tæt på Færøernes natur. Samtidig får både museets egne forskere og andre mulighed for at forske i den færøske natur på nye præmisser. På Koltur skal Færøernes første natur- og kulturvisitorcenter, naturforskningsstation og naturreservat etableres.

        Fårene vil blive fjernet fra naturområdet i 2023. På nogle større områder skal urnaturen genskabes med udplantning af hjemmehørende færøske planter. På andre steder udføres mindre naturgenopretningsprojekter, især med henblik på at genskabe vådområderne. Den nordligeste del af øen, som er langt den største del af naturområdet, vil være fri for græsning og ikke blive udsat for aktiv genopretning.

        20200613 Koltursætlana3 FONDE UDK 06(1)

        Plantegning af visitorcenter

        Koltur Visitorcenter Tekning 02
        1. Entré
        2. Køkken, alrum og lillestue
        3. Forsamlingshal
        4. Wc/bad
        5. Forkammer, 6 sovepladser
        6. Kammer, 3 sovepladser
        7. Stue, 9 sovepladser
        8. Kammer, 2 sovepladser
        9. Laboratorie/forsøgsværksted
        10. Grovværksted
        11. Finværksted/opmagasinering
        12. Opvarmet magasin
        13. Gæstebolig
        14. Gård

        Koltur er en museumsø

        I 2013 blev Koltur en enhed under det færøske nationalmuseum, Tjóðsavnið, og der skulle udarbejdes en antikvarisk særordning for øen. Allerede i 1987 blev første skridt taget, da Landsstyret nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle indgive forslag til en antikvarisk særordning for øen.

        I 2014 udarbejdedes en plan for Koltur. I den opsummeredes, at en antikvarisk særordning “omfatter en særlig bevaringsplan for kulturarv og naturarv, som er arrangeret efter almindelige bevaringslove og særlige vedtagelser om bevaring med en solid forankring i den offentlige ordning.

        DSC06631

        Koltur for alle

        Koltur appelerer til en meget bred målgruppe. Efter helhedsplanens gennemførelse vil målgruppen blive endnu bredere. Naturen imponerer i både godt og dårligt vejr. Den stejle vestside er et resultat af havets utæmmede energi, mens den næsten tropisk lyse sandstrand på østsiden vidner om, at skaldyr lever i havbunden.

        De genopbyggede og tilbageførte historiske bygninger er i sig selv en del af oplevelserne og fortællingen, men bygningerne skal også være rammen om udstillinger, beboelse, foredragssal og bådeværksted. Et visitorcenter skal bygges lidt væk fra den oprindelige bebyggelse. Centret skal anvendes til aktiviteter som lejrskoler, kurser, receptioner, men også til laboratorier, værksted og depoter.

        WP 20150529 11 05 48 Pro 02

        Udførte restaureringer

        Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede var man på Færøerne klar over, at øen besad en rig kultur- og naturarv. Sidst i 1980’erne pegede Færøernes Naturhistoriske Museum - nu Tjóðsavnið - på Koltur som en indlysende lokalitet til “feltbiologisk station”, og i starten af 1990’erne begyndte man at lave små restaureringer Heimi í Húsi.

        I 2008 bevilligede A. P. Møller Fonden støtte til en gennemgribende tilbageførelse af Heimi í Húsi samt enkelte huse Norðri í Gerði. I 2012 var arbejdet færdigt. I dag er Heimi í Húsi et friluftsmuseum, som repræsenterer en traditionel færøsk landbrugsbygd fra omkring 1870.

        2014 06 Koltur Savnlandsins Martin(1)

        Arkitektonisk tilgang til renovering og nybygning på Koltur

        Autenticitet bliver ofte et synonym for noget originalt eller oprindeligt. I forbindelse med bygningskulturarv er det mere flertydigt. Bygninger og materiel kulturarv iøvrigt er karakteriseret ved at indkorporere nye behov. Materiel kulturarv har været i brug og er påvirket af sine omgivelser over tid; vedligeholdelse og udbedringer er væsentlige spor, der bærer den immaterielle kulturarv med sig og vidner om en dynamisk byggeskik og funktioner, der afslører en kulturhistorie.

        Den ny arkitektur tager ved lære af de spor, kulturarven afslører. Vedligeholdelse og nybygning Norðri í Gerði på Koltur tager afsæt i det nuværende, men med vor tids teknologi og byggetekniske krav til omgivelserne, der giver et budskab om vores kultur til fremtiden. Nybygninger og vedligholdelse er af samme materialer som de eksisterende bygninger. Og ligesom de eksisterende bygninger, laves de bærende konstruktioner og vægge, som præfabrikerede dele. Med præfabrikationens nyeste teknologi fastholdes de eksisterende bygningers fine dimensioner, og der tilføjes bygningselementer, der er i overensstemmelse med nutidens behov

        Arkitekturen skal fastholde, ... at husene kommunikerer et kulturelt tilhørsforhold til andre, samtidig er den et dagligt middel til bekræftelse af menneskenes egen identitet, der videregiver et kulturelt mønster til den næste generation. (Bjarne Stoklund: Det færøske hus i kulturhistorisk belysning. 1996)

        Nybygningen “Lonin” bygges med samme materialer, som de værende bygninger er bygget af: Sten, træ og græstørv. Udover at genskabe uderummet, skal Lonin huse udstilling om bådebygning, et levende værksted for bådebygning, arkæologisk udstilling, foredragssal og forskerbolig.

        20190822 Koltur Lonin Reduced

        Koltursplanen illustreret

        Koltur Illustreret 1 (2)
        1. “Lonin”, som var en række sammenbyggede beboelseshuse Norðri í Gerði, skal genopføres. Bygningen skal bruges til museum for bådebygning, bådebyggerværksted, arkæologisk museum, foredragssal og forskerbolig.
        2. “Neystið” ved bátadráttin (stedet hvor bådene hales op) skal laves om til venterum til rejsende. I huset laves en permanent overordnet udstilling om Koltur.
        3. Embedsboligens facader tilbageføres til omkring 1940. Indendørs bygges to embedsboliger.
        4. Græssiloerne bygges om til henholdsvis garage/carport og offentligt toilet.
        5. “Bátadrátturin” laves om til elevator til handicappede, og adgangsmulighederne nede ved havnen udbedres
        6. Dammen oppe “á Eiði”, hvor bådebyggeren havde et modelskibsmiljø, genetableres.
        7. Visitorcenter og forskningsstation bygges nord for Norðri í Gerði. Centret skal huse aktiviteter som lejrskoler, kurser, receptioner, cafe og restaurant. I samme kompleks bygges laboratorier, depot, værksted og en lille embedsbolig.
        8. Stier bliver anlagt både i kulturområderne og naturområderne, så besøgende trygt kan opleve øen, uden at naturen eller kulturmiljø tager skade heraf.
        9. Kulturlandsskaber som stengærder, ból (fårefold i udmarken), render og kornmarker holdes og bevares. Kornmarkerne kan kun bevares ved, at korn dyrkes på traditionel vis. Kun færøske kornsorter bruges. Arbejdet er således også et led i arbejdet med at bevare de færøske kornsorter.
        10. Fårene fjernes fra naturområdet. Den nordligste del af området får fred og moniteres.
        11. Større områder på sydsiden af fjeldet beplantes med hjemmehørende buske og andre planter.
        12. Der bygges en platform og sti ind i fuglefjeldet, så besøgende kan komme tæt på fugle og den spektakulære udsigt.
        13. I de gamle stenhuse bygger verdens mindste søfugle deres reder. Disse stenhuse er et af de bedste steder i verden til at observere disse forunderlige havfugle.
        14. Heimi í Húsi etableres som friluftsmuseum.
        15. Dobbelt hegn som skiller kultur- og naturdelen.
        16. Helikopterpladsen flyttes fra Heimi í Húsið til bakkenvest for Norðuri í Gerði.
        17. Udover en vejrstation skal andet udstyr til monitering af klimaet sættes op forskellige steder på øen
        18. På faste lokaliteter forskellige steder på øen bliver insekter regelmæssigt indsamlet, planter registreret og fugle optalt

        Royal interesse for Koltur

        Allerede i 1844 besøgte Prins Frederik Carl Christian, senere Frederik VII, Koltur. Det var på vej til Vågø for at beskue en grindefangst, at han valgte at sætte op på øen for at spise morgenmad.

        Ovenfor den beskedne landingsplads ligger “býlingurin” Norðri í Gerði og foran husrækken en ensom smuk sten, “Hvítisteinur”. På den, uden tvivl smukke sommerdag i juni 1844, valgte man at tildække stenen med en hvid dug, hvorpå kronprinsen i det fri indtog sin morgenmad. Derefter blev hans kongelige initialer og årstallet 1844 hugget i stenen. I dag er de desværre svært læselige på grund af tidens tand. Fra kronprinsens besøg på Færøerne kom flere stednavne, heriblandt “Hvítisteinur” på Koltur.

        Da H.M. Dronning Margrethe II besøgte Koltur første gang den 24. juni 1995, naglede Hendes Majestæt en messingplade på Hvítastein med sine initialer indgraveret, som et minde om besøget. Dronningen besøgte Koltur for at betragte det igangværende restaureringsarbejde af Heimi í Húsi, hvortil Hendes Majestæt donerede et beløb fra sin fond til restaureringsarbejdet.

        Drotningavitjanin Koltur 1995 3 02(1)

        H.M. Dronning Margrethe II ved den hvide sten, 2010

        Dronningavitjan Í Koltri 2010 031

        Ved besøget på Færøerne i 2010 benyttede regentparret lejligheden til at besøge Koltur og ved denne lejlighed at indvie det netop færdigt restaurerede bondehus Niðri í Húsi. I den forbindelse naglede H.K.H. Prins Henrik en mindeplade i dørkarmen for at markere besøget og indvielsen af bondehuset.

        Dronningavitjan Í Koltri Foto Alan Brockie 2010 4B Copy