Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe

Gave i forbindelse med højtideligheden i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.s 50-års regeringsjubilæum

På vegne af det færøske Lagting, det færøske Landsstyre og hele det færøske folk er det os en ære at ønske Hendes Majestæt hjertelig tillykke i anledning af højtideligholdelsen af 50-års regeringsjubilæet. Som gave overrækker Færøerne Hendes Majestæt de første 50 planter af pilearten Salix arctica – Arktisk pil –, som skal plantes på Koltur i forbindelse med, at øen Koltur bliver Færøernes første naturpark. Naturparken er en betydningsfuld del af det store kulturhistoriske og naturhistoriske projekt, som Det færøske Nationalmuseum –Tjóðsavnið – arbejder med. Naturen har overmåde stor betydning for alles tilværelse og livskvalitet. Det færøske Nationalmuseum – Tjóðsavnið – vil med Koltursplanen belyse, hvor betydningsfuldt det er at bevare og styrke den natur, som vi alle er en del af og lever i, således at vore efterkommere får mulighed for at opleve naturens mangfoldighed og rigdom.

Med højagtelse

Naturområder og naturreservat

På Koltur vil der blive etableret et naturområde med oprindelig vækst. Større græssende dyr er ikke en del af Færøernes oprindelige natur, og derfor vil et af museets inititativer være, at græsningen skal ophøre i naturområdet. Undersøgelser af fortidens planter viser, at plantevæksten ændredes omkring vikingetiden.

Forskelligartet vækst, som før var almindelig, findes nu kun på særligt stejle og ufremkommelige områder. Det er derfor af stor betydning for museet at kunne arbejde med et område, hvor naturen skal genetableres, så den fremstår som den var før menneskelig påvirkning, mens naturlig succession vil finde sted uden indgreb i andre områder.

Naturprojekterne i Koltursplanen er et vigtigt skridt for Færøerne på vejen mod at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, ikke mindst set i lyset af, at FN har erklæret, at dette årti skal sætte fokus på genoprettelse af beskadigede økosystemer. Genoprettede økosystemer modvirker klimaforandringerne samtidig med, at de bevarer og beskytter biodiversiteten.

Med reetableringen af vegetation øges mangfoldigheden i naturen, da områderne vokser, hvor dyre- og planteliv trives. Terrænet bliver stærkere, fordi planterødderne holder jorden fast og modvirker jordskred. Bevarelse og genetablering af vådområder sikrer, at kuldioxid fortsat er bundet i jorden, og at nye områder igen begynder at optage kuldioxid. På Koltur findes vådområder. Ved at bevare de nuværende vådområder kan naturen på Koltur være med til at mindske følgerne af klimaforandringerne

Pilearterne på Færøerne

Mange af de plantearter, som var udbredte på Færøerne før landnám, er i dag truede, og findes f.eks. ikke længere på Koltur. Flere af de truede plantearter er egnede til udplantning på øen, men det er pilearter (Salix), som er af særlig interesse. Udplantningen af hjemmehørende pilearter vil resultere i flere typer af levesteder og rigere mangfoldighed på Færøerne. Der findes fire arter af hjemmehørende pile på Færøerne.

Helhedsplan for Koltur

I 2018 påbegyndte Tjóðsavnið sammen med rådgivere at udvikle værende helhedsplan for Koltur med Koltursplanen fra 2014 som grundlag.

Ud over at fremhæve Kolturs materielle- og immaterielle kulturarv er det helhedsplanens sigte også at skabe en naturhistorisk fortælling om Færøerne.

Indledningsvis deles øen i et naturområde og et kulturområde. Størstedelen af øen skal danne grundlag for videnskabelige studier af biodiversitet og økosystemet, samt museets arbejde med at formidle Færøernes natur. Kulturlandskabet – hovedsagligt indmarken, tilstødende udmark og “býlingar” bevares og indgår i fortællingen om landbrugssamfundet i det 19. århundrede og det moderne samfund, der på Færøerne slår igennem i første halvdel af det 20. århundrede.

Plantegning af visitorcenter

Arkitektonisk tilgang til renovering og nybygning på Koltur

Autenticitet bliver ofte et synonym for noget originalt eller oprindeligt. I forbindelse med bygningskulturarv er det mere flertydigt. Bygninger og materiel kulturarv iøvrigt er karakteriseret ved at indkorporere nye behov. Materiel kulturarv har været i brug og er påvirket af sine omgivelser over tid; vedligeholdelse og udbedringer er væsentlige spor, der bærer den immaterielle kulturarv med sig og vidner om en dynamisk byggeskik og funktioner, der afslører en kulturhistorie.

Den ny arkitektur tager ved lære af de spor, kulturarven afslører. Vedligeholdelse og nybygning Norðri í Gerði på Koltur tager afsæt i det nuværende, men med vor tids teknologi og byggetekniske krav til omgivelserne, der giver et budskab om vores kultur til fremtiden. Nybygninger og vedligholdelse er af samme materialer som de eksisterende bygninger. Og ligesom de eksisterende bygninger, laves de bærende konstruktioner og vægge, som præfabrikerede dele. Med præfabrikationens nyeste teknologi fastholdes de eksisterende bygningers fine dimensioner, og der tilføjes bygningselementer, der er i overensstemmelse med nutidens behov

Koltursplanen illustreret

Royal interesse for Koltur

Allerede i 1844 besøgte Prins Frederik Carl Christian, senere Frederik VII, Koltur. Det var på vej til Vågø for at beskue en grindefangst, at han valgte at sætte op på øen for at spise morgenmad.

Ovenfor den beskedne landingsplads ligger “býlingurin” Norðri í Gerði og foran husrækken en ensom smuk sten, “Hvítisteinur”. På den, uden tvivl smukke sommerdag i juni 1844, valgte man at tildække stenen med en hvid dug, hvorpå kronprinsen i det fri indtog sin morgenmad. Derefter blev hans kongelige initialer og årstallet 1844 hugget i stenen. I dag er de desværre svært læselige på grund af tidens tand. Fra kronprinsens besøg på Færøerne kom flere stednavne, heriblandt “Hvítisteinur” på Koltur.